Restauranter lukker og skolebørn sendes hjem i 38 kommuner

Restauranter, barer, biografer og teatre skal lukke i 38 kommuner fra onsdag, erfarer Ritzau.

Det er en del af de restriktioner, som regeringen senere mandag vil fortælle om.

Desuden sendes skolebørn fra 4. klasse og op på juleferie. Dette gælder også fra onsdag, erfarer Ritzau.

Søndag aften varslede statsminister Mette Frederiksen (S) en delvis nedlukning flere steder i landet. Der skal styr på coronasmitten, sagde hun i en video på Facebook

/ritzau/