Elever i 5. klasse og op efter sendes hjem i 38 kommuner

I 38 kommuner i Danmark bliver de ældste elever i folkeskolen fra onsdag sendt hjem til hjemmeundervisning. Det oplyser statsminister Mette Frederiksen mandag på et pressemøde.

Der bliver tale om i elever i 5. klasse og opefter. De 38 kommuner inkluderer alle kommuner i Region Hovedstaden undtagen Bornholm, flere kommuner på Sjælland samt Aarhus og Odense.

Der er dermed tale om mange tusinde elever. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2019 omkring 120.000 elever i 5. til 10. klasse i de pågældende 38 kommuner.

Det er ikke første gang, at folkeskoleelever oplever at blive sendt hjem. I foråret var folkeskolerne sammen med en række andre uddannelsesinstitutioner lukket ned.

/ritzau/