Venstre vil afsætte flere penge til udtagning af lavbundsjord

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, roser store dele af regeringen og støttepartiernes finanslov for næste år.

Venstre støtter blandt andet, at der bliver afsat penge til at forhøje boligjobordningen for at sikre arbejdspladser. Også flere penge til det grønne område og oprensning af giftgrunde får støtte fra Venstre.

Dermed er det en generelt positiv V-formand, der udtaler sig, efter at regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet søndag præsenterede deres finanslovsaftale.

– Der er mange elementer, vi godt kan se os selv i. Der er blandt andet nogle initiativer som boligjobordningen, der understøtter beskæftigelsen på kort sigt. Men vi havde selvfølgelig gerne set, at der også var nogle svar på, hvordan vi skaber en varig vækst, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han peger på, at Venstre blandt andet gerne ville have haft en fortsættelse af det udvidede forsknings- og udviklingsfradrag for virksomheder. Samt et forhøjet beskæftigelsesfradag for ansatte.

– Det er ting, der kan være med til at skabe yderligere arbejdspladser på længere sigt, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Venstre har i sit udspil prioriteret fem milliarder kroner til opkøb af nogle af de mest klimabelastende landbrugsjorde. Det er de kulstofrige lavbundsjorde, som bidrager med en stor udledning af CO2 til atmosfæren.

Her mener Ellemann, at regeringen og støttepartierne ikke er tilstrækkeligt ambitiøse:
– At man bruger 650 millioner kroner på at udtage lavbundsjorder, mener jeg ikke er tilstrækkeligt. For det er noget, der virkelig kan hjælpe os frem mod at indfri målsætningen om 70 procents reduktion i udledningen i 2030, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Venstre vil rejse kravet, når man til næste år skal forhandle med regeringen om landbrugets bidrag til klimaomstillingen.

Efter aftalen om finansloven for 2021 fortsatte forhandlingerne søndag om en grøn skattereform i Finansministeriet. Her er Venstre også med, og Ellemann håber, at det vil lykkes at indgå en bred aftale om skattereformen i de kommende dage.

Det centrale opgør står om, hvordan partierne håndtere en formentlig kommende CO2-afgift. Regeringen har ikke taget afgiften med i sit udspil til forhandlinger, men afgiften skal håndteres i aftalen, mener Ellemann:

– Vi havde håbet, at regeringen havde spillet ud med det, de lovede os i sommer. Nemlig en ensartet beskatning af CO2. Det skal vi have fremadrettet. Det er nødvendigt, når vi vil den grønne omstilling.

Spørgsmål: Regeringen siger, at det er for tidligt at indføre CO2-afgiften, fordi det vil skabe problemer for virksomhederne. Hvornår skal afgiften indføres?
– Vi mener, det er vigtigt at lægge sporene for det allerede nu. Hvis vi laver en afgift på energi frem for på CO2, så risikerer vi, at virksomhederne løber den gale vej.

– Virksomhederne skal være trygge ved at kunne foretage investeringer, som skal sikre, at de ligger forrest i den grønne omstilling. Det kan de kun, hvis vi fortæller dem, hvilken retning vi vil gå politisk, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han ønsker før de sidste forhandlinger ikke at sætte et årstal på, hvornår afgiften ifølge Venstre skal indføres.

/ritzau/