Hækkerup: Fødevareministeren skulle have rakt hånden op

Allerede 1. oktober blev en stribe ministre, blandt andre justitsminister Nick Hækkerup (S), på et møde gjort opmærksom på, at der kunne være usikkerhed om lovgrundlaget for at aflive alle mink.

Spørgsmålet blev sendt til teknisk afklaring, men alligevel blev aflivning sat i gang 4. november uden lovgrundlag.

Nick Hækkerup blev onsdag i Folketingssalen spurgt ind til, hvorfor han ikke advarede om tvivlsspørgsmålet.

– På mødet i koordinationsudvalget (hvor beslutningen blev truffet 3. november, red.) burde den relevante minister (daværende fødevareminister Mogens Jensen, red.) havde rakt hånden op og sagt, at der var et problem med hjemmel, sagde Nick Hækkerup i Folketingssalen.

Han afviste samtidig, at der på mødet 1. oktober var tale om en klar advarsel om, at der manglede lovhjemmel til at aflive alle mink.

Der var tale om et skriftligt punkt, der dækkede en række mulige indgreb. Og noterede sig, at nogle kunne kræve ny lovgivning.

– Jeg er ikke enig i spørgerens præmis, nemlig at vi blev advaret om manglende lovhjemmel.

– Man kan ikke udlede, at der manglede lovhjemmel af de papirer. Men at det skulle afklares, om der var lovhjemmel eller skulle skaffes nyt, svarer Nick Hækkerup spørgeren, Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Ministeren fortæller, at konklusionen var, at der skulle ske en teknisk afklaring af, om det ville kræve ny lovgivning.

Og at det altså var en anden ministers ansvar at finde ud af det og gøre opmærksom på det.

– Vi synes, det er helt absurd, at landets justitsminister fralægger sig ansvaret for lovhjemmel på så afgørende et område. Ministerierne spørger jo Justitsministeriet til råds, når de er i tvivl. Så selvfølgelig har han ansvaret.

– Ministeren burde selvfølgelig selv være inde over denne sag, når der er konstateret tvivl allerede 1. oktober. Det er totalt uansvarligt, og jeg er rystet over, at man ikke har været på denne opgave, siger Peter Skaarup.

Han ønsker en fuld kommissionsundersøgelse af sagen.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt antydede i salen, at regeringen havde brudt loven forsætligt ved at kende tvivlen om lovgrundlaget, men ikke undersøge det.

Hvad der i juraen er kendt som dolus eventualis – eksempelvis som hvis man køber en vare og bevidst ikke spørger, om den er stjålet.

Til det svarede den jurauddannede minister den ligeledes jurauddannede Morten Messerschmidt:
– Jeg er enig i, at dolus eventualis er den laveste grad af forsæt. Men jeg er ikke enig i, at der har været forsæt for at bryde loven her.

/ritzau/