BLÅ BOG: Leif Lahn har erfaring som gruppeformand for S

Posten som gruppeformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe var blevet ledig, efter at Flemming Møller Mortensen torsdag blev udnævnt til minister.

Partiets nye gruppeformand er Leif Lahn Jensen, som har været medlem af Folketinget i 13 år, og som også tidligere har haft posten.

Navn: Leif Lahn Jensen
Alder: 53 år.

Fødested: Grenaa 29. juni 1967.

Uddannelse:
* Folkeskolens 10. klasse, Grenaa, 1974-1984.

Karriere:
* Medlem af Folketinget siden 2007. Valgt fra Østjyllands Storkreds.

* Havnearbejder for Mærsk, Aarhus Havn, 1992-2007.

* Havnearbejder (løsarbejder), Aarhus Havn, 1990-1992.

* Lager- og pakhusarbejder, Mørke, 1989-1990.

* Landbrugsmedhjælper, Djursland, 1984-1989.

Civilstand: Gift og har to børn.

Kilder: ft.dk.

/ritzau/