Udskældt chef fortsætter i Miljøministeriet efter mink-skandale

Miljø- og Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, har fået hård kritik for sin rolle i minksagen.

Men det er ikke nok til, at han får frataget sin post som departementschef. Til gengæld flyttes han væk fra fødevareområdet og over i det nye Miljøministerium. Her vil han fortsætte som departementschef, oplyser ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn.

/ritzau/