Rasmus Prehn bliver ny fødevareminister

Statsminister Mette Frederiksen (S) udpeger Rasmus Prehn (S) til minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Han har indtil nu været minister for udviklingssamarbejde.

Det sker, efter at Mogens Jensen (S) onsdag gik af som fødevareminister på grund af minksagen. Han var desuden minister for ligestilling, fiskeri og nordisk samarbejde.

Rasmus Prehn bliver minister i et nyoprettet ministerium, fordi Mette Frederiksen har besluttet, at Miljø- og Fødevareministeriet skal splittes op.

/ritzau/