SF-formand: Der var ingen vej tilbage for Mogens Jensen

Det er en klog beslutning, Mogens Jensen (S) har truffet ved at trække sig som fødevareminister onsdag.

Det skriver SF-formand Pia Olsen Dyhr på Twitter.

– Klogt at Mogens Jensen trækker sig. Der var ingen andre vej frem.

– Det har jeg også meddelt statsministeren (Mette Frederiksen, S, red.) tidligere i dag.

Nu skal vi i gang med at bygge tilliden op – det er der brug for, skriver Pia Olsen Dyhr.

Mogens Jensen trækker sig som fødevareminister på baggrund af minkskandalen, hvor regeringen udstedte en ulovlig ordre om at aflive alle mink i Danmark.

Det skete af frygt for, at muteret coronavirus fra mink skulle sprede sig til mennesker og hæmme effekten af en fremtidig vaccine mod covid-19.

En redegørelse om forløbet ventes senere onsdag.

/ritzau/