Nordjyske borgere får lov at rejse mellem syv kommuner

Fra mandag kan borgere i syv nordjyske kommuner igen bevæge sig frit imellem kommunerne, men de må ikke rejse til resten af landet.

Det erfarer TV2 fra flere kilder.

Desuden kan skoleelever i 5.-8. klasse komme i skole igen mandag, skriver TV2.

Restriktionerne i de syv nordjyske kommuner skulle egentlig gælde til 3. december, men de bliver altså lempet før tid.

Det drejer sig om kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Vesthimmerland og Læsø.

/ritzau/