BLÅ BOG: Socialdemokratiets nye næstformand

Køges borgmester, Marie Stærke, er ny næstformand for Socialdemokratiet. Hun afløser Frank Jensen på posten.

Da Marie Stærke i 2007 blev borgmester første gang i Køge Kommune, var hun den yngste kvindelige borgmester nogensinde.

I 2017 genvandt hun posten, som hun havde tabt i 2013, med det højeste personlige stemmetal nogensinde i kommunen.

Navn: Marie Stærke.

Alder: 41 år.

Nationalitet: Dansker.

Uddannelse: Bachelor i historie, dansk og engelsk fra Københavns Universitet.

Karriere:
* 1999-2001: Formand for DSU i Køge.

* 2001-2007: Medlem af Køge Byråd for Socialdemokratiet.

* 2006: Formand for Kulturudvalget i Køge Byråd.

* 2007-2013: Borgmester i Køge Kommune.

* 2014-2018: Medlem af Køge Byråd og selvstændig konsulent.

* 2018-: Borgmester og formand for Økonomiudvalget i Køge Kommune.

* 2020-: Næstformand for Socialdemokratiet.

Privat: Gift med Jesper Hesselberg Andersen, kredsformand for Socialdemokratiet i Køge, og har to børn.

Kilder: Socialdemokratiet, Mandag Morgen, SN.dk

/ritzau/