Alle opfordres til coronatest i minkberørte kommuner

Alle borgere i de syv nordjyske kommuner berørt af coronasmitte fra mink opfordres kraftigt til at blive coronatestet.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde torsdag.

Ifølge Mette Frederiksen vil myndighederne indføre en massiv testindsats i de syv kommuner.

– Der vil følge lokale udmeldinger om, hvornår og hvordan test bliver gennemført, siger hun.

Det drejer sig om testning af mere end 280.000 borgere.

/ritzau/