Statsministeriet holder pressemøde om smittede mink

Statsministeriet indkalder til pressemøde om situationen med covid-19-smitte i mink og håndteringen af den. Det sker efter stigende smitte på minkfarme.

Den seneste udvikling er, at der lige nu er konstateret smitte på 207 minkfarme. 67 minkfarme har fået aflivet deres besætning og 23 minkfarme er under mistanke.

Tidligere onsdag skrev Politiken, at et notat fra Statens Serum Institut – der ikke er offentliggjort – viser, at smitte med covid-19 fra mink kan mutere i mennesker i en grad, der kan være en trussel mod kommende vacciner.

/ritzau/