Mette F. er testet negativ for coronavirus

Statsminister Mette Frederiksen (S) er testet negativ for coronavirus. Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Hun er blevet testet, fordi hun har siddet til samme møde som justitsminister Nick Hækkerup (S), som er blevet konstateret smittet.

Med den negative test kan statsministeren nu genoptage det arbejde, der kræver, at hun er fysisk til stede.

Hun vil dog i videst mulig omfang arbejde virtuelt, indtil hun om to dage igen bliver testet.

/ritzau/