SU til EU-studerende står over for markant stigning

Hvis der ikke bliver gjort noget politisk, vil udgifterne til SU til studerende fra EU-lande stige betydeligt. Og de vil stige til langt mere end den ramme, et flertal i Folketinget har vedtaget.

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

– Det bekymrer mig meget, at udgifterne til SU til studerende fra andre EU-lande bliver ved med at stige på trods af indgreb fra den tidligere regering, skriver uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Ifølge ministeriet viser prognoser, at udgifterne vil stige til 650 millioner kroner i 2023. Det er mere end 200 millioner over det beløb, som partierne bag SU-forligskredsen vil acceptere.

– I dag har jeg derfor orienteret SU-forligskredsen om den nye prognose, så vi i fællesskab kan finde en løsning.

– Vi har et fælles ansvar for at finde tiltag, der gør det muligt at overholde SU-forliget, hvor der er et loft på udgifterne til SU til EU-studerende, skriver ministeren.

I forbindelse med SU-reformen fra 2013 aftalte partierne bag, at udgifterne til SU til EU-borgere ikke “væsentligt” må overstige 442 millioner kroner.

I marts estimerede Uddannelses- og Forskningsministeriet, at udgiften lå på omkring 520 millioner kroner i 2019. Det præcise tal er endnu ikke oplyst.

Den tidligere regering forsøgte at begrænse mængden af udenlandske studerende fra EU, der kan få SU i Danmark. Det skete ved blandt andet at mindske antallet af engelsksprogede uddannelser.

Ane Halsboe-Jørgensen er dog skeptisk over for, om det kan udvides. Hun mener, at det kan gå ud over mindre uddannelser uden for de store byer.

Som reglerne er nu, kan EU-borgere få SU, hvis de også arbejder ved siden af studiet. Det gør dem nemlig til vandrende arbejdstagere.

– Jeg synes, det er stærkt problematisk, hvis en alt for stor del af den danske SU bruges til at finansiere EU-studerendes uddannelsesforløb.

– Derfor vil jeg også fortsætte Danmarks aktivistiske linje ved EU-Domstolen. Og vi er i regeringen villige til at se på, om vi kan gøre endnu mere. Selvfølgelig med respekt for Danmarks medlemskab af EU, skriver Ane Halsboe-Jørgensen.

Hos Dansk Folkeparti mener uddannelses- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl, at man allerede ved, hvad der skal til.

– Det giver ikke mening, at vi i Danmark skal bruge vores penge på, at unge fra hele EU tager en uddannelse heroppe.

– Vi ved, at man kan gøre noget. For et par år siden stoppede man erhvervsakademiernes reklamer til udenlandske unge, og senere begrænsede man antallet af engelsksprogede uddannelser på universiteterne.

– Det havde en effekt, så vi kender værktøjerne, siger han.

/ritzau/