Mette F. har været til møde med coronamistænkt minister

Statsminister Mette Frederiksen (S) deltog fredag i et møde med justitsministeren, der har coronasymptomer. Det fremgår af en mail fra Folketingets administration.

Derfor er tirsdagens planlagte spørgetime med statsministeren aflyst og indtil videre skubbet til onsdag. Samtidig er tirsdagens tre afstemninger i Folketingssalen aflyst.

Også Statsministeriet har udsendt en pressemeddelelse, hvori Mette Frederiksen udtaler:
– Jeg skal herved – efter aftale med Folketingets formand – anmode om,
at dagens spørgetime udsættes til i morgen onsdag 4. november 2020,
forudsat at justitsministeren forinden har modtaget et negativt svar på
sin test for covid-19.

/ritzau/