Regeringen sløjfer forslag om obligatoriske vegetardage

Det skal være op til den enkelte statslige arbejdsplads, om den vil have to ugentlige vegetardage. Det bliver ikke obligatorisk.

Det oplyser Finansministerie i en pressemeddelelse.

Det sker, efter regeringen har været i dialog med flere fagforeninger om forslaget.

Finansminister Nicolai Wammen (S) siger, at regeringen synes, det er en god idé med grøn mad i statslige kantiner. Men det bliver altså ikke obligatorisk i denne omgang.

– Det bliver således op til den enkelte statslige arbejdsplads at bestemme, om man ønsker at have vegetardage eller ej. Vi synes, det er en god idé, at statens kantiner serverer mere bæredygtig mad, men vi har lyttet til medarbejdernes ønske om, at det er ikke noget, der skal besluttes fra centralt hold, siger finansministeren i en pressemeddelelse.

/ritzau/