Forskningsreserve giver to milliarder til grøn forskning

Folketingets partier er enige om at bruge to ud af knap tre milliarder kroner på mere grøn og teknisk forskning samt udvikling. Det er mere end tidligere år.

Det fremgår fredag af en aftale om forskningsreserven, der typisk er den første delaftale af finansloven for næste år.

Det er i høj grad forskning, der skal gøre det muligt at nå målet om en 70-procents CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

– Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal vi bruge midlerne rigtigt, og derfor prioriterer vi politisk midlerne til de områder, hvor vi ved, de har den største effekt – både nu og her og i fremtiden, siger forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Pengene går blandt andet til forskning i at fange og lagre CO2, grønnere brændstoffer til transport og industri, mere klimavenligt landbrug og fødevareproduktion samt øget genanvendelse af plastik og tøj.

Der er lidt færre penge til den frie forskning i forhold til sidste år, hvor det dog var rekordhøjt, hvilket støttepartierne er ærgerlige over.

I stedet har særligt regeringen og Venstre ønsket flere penge til strategisk forskning, som er målrettet forskning i de udfordringer, samfundet står overfor.

Forskningsreserven udgør cirka seks procent af det samlede offentlige forskningsbudget, som er på 24,2 milliarder kroner næste år.

Derudover indgår 750 millioner kroner fra regeringens krigskasse mod corona og næsten 900 millioner kroner fra Innovationsfonden i forhandlingerne.

Den samlede aftale er på 3,1 milliard kroner.

– Som noget helt nyt sender vi et klart signal om, at den grønne forskning er kommet for at blive ved at sikre, at det høje grønne investeringsniveau fortsætter ud i fremtiden, siger ministeren.

/ritzau/