Fagforbund frygter EU-mindsteløn kan ende med lavere dansk løn

Onsdag har EU-Kommissionen fremsat forslag til et direktiv om mindsteløn.

Direktivet søger ifølge EU-Kommissionen at sikre en tilstrækkelig løn til alle borgere i EU.

Allerede inden det var fremlagt, havde forslaget om en mindsteløn i EU mødt massiv modstand. Blandt andet i Danmark.

Nu er det så offentliggjort, og selv om det understreges, at den danske model ikke udfordres, er fagforbundet Dansk Metal ikke imponeret.

Lovforslaget lægger op til, at lande, hvor flere end 70 procent er dækket af en kollektiv overenskomst, ikke skal sikres en bedre mindsteløn.

Danmark ligger over den procentsats, men hos Danske Metal påpeger formand Claus Jensen, at arbejdsmarkedet hele tiden udvikler sig.

Det er derfor ikke givet, at det ser ud på samme måde i fremtiden.

Han mener, at der med loven prøves at “underløbe” Lissabon-traktaten, der foreskriver, at EU ikke må blande sig i blandt andet lønforhold.

– Det prøver man at komme uden om ved at stille det her forslag og dermed give EU-Domstolen mulighed for at dømme imod den virkelighed, der ligger i traktaten, siger han.

Med de “vage formuleringer” i loven er Claus Jensen ikke i tvivl om, at der ved eventuelle senere sager ved EU-Domstolen vil blive dømt til EU’s fordel.

Han frygter, at loven i forslaget på sigt kan risikere at resultere i lavere lønninger i Danmark.

Han fortæller, at der i lande med en lovfastsat mindsteløn – for eksempel Tyskland – er store grupper, der tjener en meget lav løn.

– Med en lovfastsat mindsteløn kan man ikke forhindre virksomheder i at tage folk fra lande med endnu lavere løn end det land, man selv er i, og aflønne dem med det, man skal give ifølge loven.

– Det er derfor, vi har mulighed for at lave en konflikt, hvis ikke virksomheder vil give den løn, der skal til for at leve i Danmark, siger Claus Jensen.

I den danske model reguleres løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet gennem kollektive overenskomster.

Lovforslaget skal behandles af både EU-Parlamentet og EU-landene, hvorefter der skal forhandles. Processen kan derfor tage flere år.

/ritzau/