Aftale om mere hjælp til virksomheder og kulturliv på plads

Der er sent tirsdag aften landet en bred politisk aftale om hjælpepakker til erhvervs- og kulturliv for over otte milliarder kroner. Derudover er der nye likviditetsmuligheder for over 28 milliarder.

Det skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) på Twitter.

Hjælpepakker forlænges til og med 31. januar 2021, fremgår det af aftaletekst.

Med i aftalen er alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Der har været forhandlinger siden lørdag, men tirsdag aften er det altså endelig lykkedes partierne at blive enige.

/ritzau/