Alle danskere er sikret coronavaccine når den godkendes

Når – og hvis – en vaccine mod coronavirus godkendes, har Danmark indgået aftaler om så mange doser, at alle borgere kan tilbydes at blive vaccineret.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde fredag.

Flere selskaber arbejder på at udvikle en vaccine mod covid-19 – blandt andet AstraZeneca, Sanofi-GSK og Johnson & Johnson.

Dem har EU-Kommissionen på vegne af EU-landene indgået aftaler med om at købe de mulige vacciner, hvis de ender med at blive godkendt til brug.

/ritzau/