Besparelser på jobcentre skal finansiere tidlig pension

Omkring en tredjedel af finansieringen til den nye ordning, der skal give mennesker en ret til tidligere pension, skal findes ved besparelser på landets kommunale jobcentre.

Det fremgår af aftalen, som natten til lørdag blev indgået mellem S-regeringen, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.

Aftalen betyder, at 1,1 milliard kroner ud af de i alt 3,5 milliarder kroner, der om året skal findes for at finansiere ordningen, skal hentes fra jobcentrene gennem en “nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”.

I aftaleteksten skriver partierne, at de mener, at det er vigtigt at have en stærk beskæftigelsesindsats, som hjælper flest muligt i arbejde. Her er jobcentrene omdrejningspunktet.

– Der har gennem de senere år været rigtig meget debat om, hvor effektive jobcentrene er, og om man bruger dem på den gode måde. Vi har gjort os nogle gode erfaringer under coronakrisen med at føre beskæftigelsesindsats på en ny måde, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) natten til lørdag.

Hvordan det skal ske er dog endnu uvist. Partierne bag aftalen har forpligtet sig til at finde besparelsen. Og de vil i 2021 mødes for at aftale “den konkrete udmøntning”, lyder det.

I Kommunernes Landsforening (KL), der driver jobcentrene, er formanden for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget, Thomas Kastrup-Larsen (S), åben for at gennemføre besparelserne. Hvis der er tale om tiltag, som kan forbedre jobcentrene.

– Vi har længe haft det udgangspunkt, at der er gode muligheder for at effektivisere indsatsen i jobcentrene. Netop ved at kigge på at give dem mere frihed til at holde de samtaler, der giver mening, og mulighed for at bruge de elektroniske muligheder med sager, siger han.

Han siger, at jobcentrene i dag bruger for meget tid på blandt andet at lave indberetninger til staten, “så de kan sidde og kigge os efter i kortene”. I stedet for at fokusere på, hvad der giver mening for den enkelte.

I Dansk Socialrådgiverforening, som har omkring 4000 medlemmer ansat i jobcentrene, mener formand Mads Bilstrup ligeledes, at det er nødvendigt at give plads til at kigge mere på individets behov.

– Der foregår rigtig meget bureaukrati og rigtig mange procesforløb, som er dikteret af både lovgivning, bekendtgørelser og regler ude i de enkelte kommuner.

– Meget af det her bureaukrati og administration kunne man meget fint skære i og så sige, at vi hellere skal bruge tiden, økonomien og kræfterne på, at de borgere, der enten er sygemeldte eller ledige, kan få den rette hjælp, siger han.

Han frygter dog, at besparelser kan ramme både borgere og medarbejdere på jobcentrene, hvis der bliver tale om nedskæringer i medarbejderstaben. En konsekvens, der ifølge fagforbundet HK ikke kan undgås:

– Det er helt urimeligt, hvis det bliver de arbejdsløse og medarbejderne på jobcentrene, der skal betale prisen. HK Kommunal vil gå aktivt ind i den problemstilling og sætte fokus på konsekvenserne, så vi forhåbentlig kan få afværget de værste forringelser, siger Lene Roed, der er formand for HK Kommunal, i en pressemeddelelse.

/ritzau/