DF er ikke mødt op til afsluttende pensionsforhandlinger

Dansk Folkeparti er endnu ikke mødt op til pensionsforhandlinger med regeringen, SF og Enhedslisten. De skulle være startet klokken 13 i Beskæftigelsesministeriet.

Det oplyser partiet.

Forklaringen er, at Dansk Folkeparti mangler nogle mellemregninger fra regeringen, før der kan indgås en aftale.

SF og Enhedslisten har ifølge en fotograf fra Ritzau Scanpix forladt forhandlingslokalet, fordi DF ikke er mødt op.

Forventningen har indtil nu været, at der kunne lande en aftale om en ret til tidligere pension fredag.

/ritzau/