Enhedslisten giver ikke Skipper forlænget frist

Enhedslistens årsmøde beslutter, at der ikke skal stemmes om en forlængelse af partiets rotationsprincip.

Dermed vil politisk ordfører Pernille Skipper med de nuværende vedtægter ikke kunne stille op til næste valg.

Efter en stribe tekniske problemer endte afstemningen mellem de forskellige dagsordener ganske tæt.

Det endte dog med, at den mindste dagsorden vandt. Dermed blev den dagsorden, der indeholdt et forslag om at forlænge partiets rotationsordning, ikke vedtaget.

/ritzau/