K og V vil kunne lukke dårligt fungerende gymnasier

De gymnasier, som ikke kan løse problemet med etnisk opdeling af eleverne og massiv elevflugt, skal kunne lukkes.

Det siger De Konservatives ungdomsuddannelsesordfører, Katarina Ammitzbøll, forud for de første forhandlinger om en ny model for fordelingen af elever på landets gymnasier.

– Det er, når de er meget dårligt fungerende, at vi skal kunne lukke dem. Det er jo meget meget få, men hvis der er stor elevflugt, så nytter det ikke noget at forsøge at holde det kørende ved at presse elever ud på dem, siger hun.

Det er Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, “overhovedet ikke afvisende overfor”.

– For os er det ikke et mål i sig selv at lukke institutionerne, men det kan være et middel til at sikre, at tingene kommer til at fungere, siger Ellen Trane Nørby.

– Det kan godt være, at der er nogle institutioner, som skal lukke som konsekvens af, at de unge simpelthen i et så stort antal har fravalgt dem.

En ekspertgruppe fremlagde i februar sit bud på, hvordan udfordringen med den skæve elevfordeling kan løses.

Eksperterne anbefaler selv en såkaldt klyngemodel, hvor eleverne, som bor i klyngens geografiske område, skal fordeles mellem gymnasierne med udgangspunkt i deres grundskolekarakterer.

Den model er Katarina Ammitzbøll indædt imod. Det vil begrænse de unges frie valg af gymnasium. Det vil betyde, at elever ikke kan søge gymnasier efter en særlig faglig linje.

I stedet foreslår hun, at eleverne fordeles, så der på hvert gymnasium kun må være 30 procent af eleverne, som kommer fra særlige boligområder – eksempelvis ghettoområder eller særligt socialt belastede områder.

Spørgsmål: Det vil vel sige, at unge, som ikke kommer fra eksempelvis et ghettoområde, har et friere valg, end de elever, som kommer fra et ghettoområde?
– Jo, men det nytter heller ikke noget, at vi sender dem hen til gymnasier, som ikke fungerer. Det bliver jo ikke noget godt gymnasium, siger Katarina Ammitzbøll.

Ellen Trane Nørby pointerer, at Venstres tre prioriterer i forhandlingerne bliver at tage et reelt opgør med ghettogymnasier, at sikre de små gymnasier i yderområderne og at bevare det frie valg.

– Vi synes, at der ligger en række problemer i rapporten, fordi det bryder med det frie valg i mange af modellerne, og det er klart, at det kan vi ikke acceptere, siger hun.

Også børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er skeptisk overfor ekspertgruppens anbefaling af en klyngemodel.

Hun pointerer dog, at regeringen ikke har lagt sig fast på en model endnu.

– Vi har fået et rigtig godt udgangspunkt, men der er også nogle udfordringer, som ikke bliver løst af ekspertgruppen, siger hun.

– Det er eksempelvis forholdet mellem frit valg, hvor jeg synes, at de modeller, der er lagt op til, går meget langt i forhold til at begrænse det frie valg.

I dag kan unge frit vælge gymnasium. Men hvis der er for mange ansøgere, bliver de kommende elever fordelt ud fra, hvor langt der er mellem elevens hjem og gymnasiet.

Det er forligspartierne bag gymnasiereformen, som er indkaldt til forhandlinger. Det vil sige, at det foruden Socialdemokratiet er Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, SF og De Konservative.

/ritzau/