Flere partier aflyser årets landsmøde grundet corona

Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative aflyser deres fysiske landsmøder i efteråret.

Det siger partierne til TV2.

Aflysningerne skyldes den stigende udvikling i smitte med coronavirus.

Partiernes landsmøder skulle efter planen være afholdt i september og oktober.

Socialdemokratiets og De Konservatives landsmøde var begge planlagt til den 26. september i henholdsvis Aalborg og Herning.

Venstres landsmøde skulle være afholdt 3. oktober ligeledes i Herning.

/ritzau/