Barer i hovedstaden skal lukke tidligt – stående skal bære mundbind

Barer, caféer og restauranter i 17 hovedstadskommuner skal fra torsdag og 14 dage frem lukke klokken 22. Derudover bliver der indført krav om, at stående gæster skal bære mundbind.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde om yderligere restriktioner, der skal bremse smitte med coronavirus.

– Hvis ikke vi handler nu, så risikerer vi at stå på kanten af en anden bølge af corona. En ud af fem smittede er unge mellem 20 og 29 år. Derfor skal restriktionerne ramme nattelivet, siger Magnus Heunicke.

/ritzau/