Støjberg: Sverige har ladt Danmark i stikken

Retsordfører for Venstre og tidligere udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg mødtes mandag med formanden for Sverigedemokraterne, Jimmie Åkesson.

Efter mødet udtrykte Inger Støjberg tilfredshed med, at der i Sverige er ved at åbne sig en diskussion om indvandring, kriminalitet og integration.

– Det glæder mig, at man i Sverige er begyndt at tale om indvandringsproblemerne i stedet for at tale uden om.

– Jeg vil ikke skjule, at jeg synes, at svenskerne langt hen ad vejen har ladt os i stikken.

– Når man har haft så lempelig tildeling af opholdstilladelser, statsborgerskaber og en tydelig berøringsangst, så ser vi bandekriminalitet. Og fordi der er fri bevægelighed, så bliver et svensk problem til et dansk problem.

– Derfor er det ikke ligegyldigt, om man fører en stram og konsekvent udlændingepolitik eller en politik, som man hidtil har gjort i Sverige, siger hun.

/ritzau/