Regeringen forudser flere restriktioner mod coronavirus

– Vi forventer at se flere restriktioner.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, efter at der den seneste tid har været en stigning i antallet af smittede med coronavirus flere steder i Danmark.

Sundhedsordføreren fra regeringspartiet vil ikke på nuværende tidspunkt komme ind på, hvilke restriktioner der bliver tale om, “da det er op til sundhedsmyndighederne at beslutte”.

Han siger dog, at der kan blive tale om lokale løsninger.

– Skræddersyede, lokale løsninger skal gøre, at vi kan fokusere indsatsen dér, hvor smitten er, og at vi ikke behøver at brede det alt for meget ud alt for mange steder, siger han.

/ritzau/