Mette Frederiksen vil forlænge styrkebidrag i Estland

Truslen fra et aggressivt og uforudsigeligt Rusland vil bestå. Derfor bør Danmark fortsat hjælpe Estland med et styrkebidrag.

Det mener statsminister Mette Frederiksen (S). Fredag besøgte hun de danske tropper i Estland.

– Det danske forsvar har gjort et utroligt godt stykke arbejde herovre. Det vil vi gerne fortsætte sammen med vores allierede i Nato.

– Og så er der ingen tvivl om, at med den aggressive fremfærd, vi ser fra russisk side, så har vi tilsvarende behov for at vide, at vi står sammen i Nato. Derfor er det vigtigt med en fortsat tilstedeværelse, siger Mette Frederiksen.

Styrkechefen, oberstløjtnant Thomas Fogh, siger om beslutningen:
– Som militærmand hilser jeg beslutningen velkommen, fordi denne mission er rigtig god for os. Efter mange år i Irak og Afghanistan er vi med denne mission tilbage til at træne og øve det, vi kalder war fighting.

– Her øver vi alle vores kapaciteter på en gang. Det er et godt sted at øve, og vores soldater når et rigtig højt niveau, inden de kommer hjem herfra.

* Spørgsmål: Hvor mange skal udsendes næste gang?
– Nu skal udsendelsen først besluttes politisk, men såfremt politikerne beslutter det, så er forsvaret klar til at bidrage med 200 mand. Det er en militærfaglig beslutning konkret, hvad der skal sendes ud, men det kommer til at ligne det, vi har herovre nu, siger Thomas Fogh.

Regeringen skal nu forsøge at finde opbakning i Det Udenrigspolitiske Nævn til forslaget om at forlænge styrkebidraget i Estland.

Danmark har i dag omkring 200 soldater udsendt til Estland på Tapa Army Base, der ligger i den østlige del af landet. De vender hjem inden årets udgang.

Den næste udsendelse for Danmark vil dog først finde sted i 2022, hvis der er flertal for det i Folketinget. Det skyldes en rotationsordning med andre Nato-lande.

Kampgruppen i Estland er en af fire kampgrupper, Nato har sendt til Baltikum og Polen for at afskrække en eventuelt åben eller skjult militær aggression fra Rusland.

Det skal den gøre ved, at hvis Rusland går ind i nogen af de fire lande, så vil Rusland ikke kunne gøre det uden at komme i åben kamp med Nato-styrker. Og dermed altså udløse et modsvar fra Nato.

Samtidig skal kampgrupperne forsinke en eventuelt russisk invasion, da Nato kan mobilisere sine samlede, væbnede styrker.

Nato-missionen blev besluttet i 2016. Det skete, efter at Rusland havde annekteret Krim-halvøen og spillet en aktiv rolle i borgerkrigen i Ukraine.

/ritzau/