Flertal vil fjerne femårsgrænse for nedfrysning af æg

Et flertal af partierne i Folketinget er klar til at kigge på et forslag, der skal gøre det muligt at forlænge nedfrysning af æg i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Et borgerforslag herom rundede onsdag 50.000 underskrifter og skal derfor behandles i Folketingssalen.

– Jo flere børn, jo bedre. Fødselsraten er lav i Danmark, og den vil vi gerne have op, siger Per Larsen, der er sundhedsordfører for De Konservative.

Han påpeger, at fertilitetsbehandling ikke er ukompliceret.

– Så når man endelig har fået taget nogle æg ud, synes jeg også, man skal have mulighed for at gemme dem i en længere periode, så man ikke skal gennem en ny fertilitetsbehandling.

I dag siger loven, at æg, der er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, ikke må opbevares mere end fem år. Der er dog visse undtagelser, blandt andet hvis kvinden lider af alvorlig sygdom.

Efter de fem år skal æggene destrueres.

Men det mener 54.552 underskrivere ikke er godt nok.

Det samme mener SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, der er positiv over for en forlængelse.

– Det giver rigtig god mening at få kigget på femårsreglen. Jeg har svært ved at se, at der er nogen faglige begrundelser for, at det lige præcis er fem år og ikke flere år, siger hun.

Samme opbakning kommer fra Venstre, Enhedslisten og Det Radikale Venstre, som alle ønsker et opgør med femårsgrænsen.

I stedet for de nuværende fem år foreslås det i borgerforslaget, at befrugtede og ubefrugtede æg kan forblive nedfrosne, indtil kvinden fylder 46 år og derfor ikke længere må modtage fertilitetsbehandling i Danmark.

Til det siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund:
– Så længe der ikke er nogen lægefaglige begrundelser for det, mener vi, at det rimelige er, at i den periode, man kan få tilbudt fertilitetsbehandling i det også, også er den periode, man kan få nedfrosset æg.

Andre ordførere er umiddelbart mere tøvende, i forhold til hvor en ny grænse skal ligge.

– Jeg er villig til at gå langt, hvis det handler om, at vi kan hjælpe barnløse med at få børn. Og så må vi have drøftelser om, hvorvidt det så skal være 10, 15 eller 20 år, siger Kirsten Normann Andersen.

I Venstre ønsker man, at der bliver kigget på de økonomiske omkostninger og at høre fra sundhedsfaglige myndigheder, før man lægger sig fast på en tids- eller aldersgrænse, lyder det fra sundhedsordfører Martin Geertsen (V).

– Så jeg er ikke helt fast i kødet på, hvad det skal være for en model. Men vi vil gerne give et principielt medløb til, at vi får kigget positivt på at få liberaliseret hele det her område, siger han.

/ritzau/