Nåletræsplantager skal være bedre levesteder for dyr og planter

En stor del af de danske skove, som er plantet inden for de seneste 200 år, er ensartede nåletræsplantager til skovdrift.

Men plantagerne med arter som sitkagran og rødgran klarer sig ikke godt mod storme og insektangreb. Desuden er det heller ikke gode levesteder for sjældne dyr og planter.

Derfor skal et nyt EU-projekt omdanne nåletræsplantagerne til mere varierede og robuste skove, hvor der stadig kan blive produceret træ til eksempelvis boliger og møbler.

Det er et otteårigt projekt, som nu bliver sat i gang med støtte fra EU’s Life-program. Det er et støtteprogram til miljø- og klimaprojekter.

Derudover har private aktører, fonde, Københavns Universitet og den danske statskasse bidraget til projektet, som løber op i 98 millioner kroner.

EU-midler udgør 54 millioner kroner, mens den danske stat bidrager med omtrent 31 millioner kroner.

Miljøminister Lea Wermelin (S) siger om projektet:
– Vi står i en klimakrise og en naturkrise, og der er vores skove en løsning på begge dele. Derfor skal vi både have mere urørt skov, hvor gamle træer får lov at stå, men vi skal også fremtidssikre vores andre skove, siger ministeren.

Den seneste uges tid har der lydt kritik af regeringen fra støttepartierne. De synes blandt andet, at de 50 millioner kroner, der er afsat til natur og biodiversitet på regeringens finanslovsforslag, er for skrabet.

Desuden annoncerede regeringen i sidste uge, at den lovede naturpakke bliver udskudt et år på grund af corona. Det har mildest talt ikke vakt begejstring hos SF, Enhedslisten og De Radikale.

Lea Wermelin siger, at det nye EU-projekt, hvor plantager bliver omdannet til varierede skove, er en del af svaret på naturkrisen.

– Vi skal være ambitiøse i forhold til at levere på den naturkrise, vi står midt i. Men der er mange svar på den krise. Noget af det allervigtigste for os er naturparker og urørt skov, som vi er i fuld gang med, siger Wermelin.

– Det her er så et projekt, som både er godt for vores natur og for vores klima. Det handler om noget af den skovdrift til bygninger og boliger, som vi også skal bruge for at binde CO2’en.

De plantager, som skal omdannes, ligger hovedsageligt i Jylland. Det gælder 64 skove. Derudover er otte på Sjælland og to på Bornholm. EU-projektet omfatter også 13 skove i det sydlige Tyskland.

Det er både private og statslige skove. Helt præcist omfatter projektet 3800 hektar statsskov og 400 hektar privat skov.

/ritzau/