Ny trepartsaftale om arbejdsfordeling skal forhindre fyringer

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale om arbejdsfordeling som erstatning for lønkompensationsordningen, der udløb lørdag.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Aftalen skal løbe året ud og har til formål at forebygge fyringer.

Arbejdsfordelingsaftalen skal give mulighed for at dele arbejdet mellem ansatte i stedet for at fyre folk.

Mens folk er hjemme, skal de kunne modtage dagpenge, oplyser ministeriet.

– Jeg er glad for, at arbejdsmarkedets parter igen tager ansvar og laver en aftale, der hjælper både medarbejdere og virksomheder, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en meddelelse natten til mandag.

Som en del af aftalen vil den maksimale dagpengesats være forhøjet til 23.000 kroner per måned. Ansatte i arbejdsfordeling vil ikke bruge af deres dagpenge.

De 23.000 kroner er ifølge ministeriet godt 20 procent over den normale maksimale dagpengesats. Forhøjelsen finansieres primært af et arbejdsgiverbidrag. Ansatte, der indgår i en arbejdsfordeling, vil ikke bruge af deres dagpengeret.

Dansk Arbejdsgiverforening, der sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation og AC har forhandlet aftalen på plads, understreger, at mange virksomheder fortsat er så “hårdt ramt” af coronakrisen, at de ikke kan beskæftige deres ansatte fuldt ud.

– For dem kan arbejdsfordeling være en god løsning, siger DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad
– Denne aftale vil redde danske arbejdspladser. Ganske som aftalen om lønkompensation har gjort det. DA er meget tilfreds med, at det er lykkedes at skabe en ordning, som alle virksomheder kan gøre brug af, siger han.

FH’s formand, Lizette Risgaard, mener, at aftalen giver større tryghed for privatansatte.

– Ved at deles om arbejdet til en forhøjet dagpengesats i uger med ledighed risikerer færre en fyring. Det kalder jeg solidaritet, udtaler hun i meddelelsen.

Lønkompensationsordningen blev indført i forbindelse med coronakrisen. Den gav virksomheder mulighed for at søge om kompensation for lønudgifter i tilfælde af, at medarbejdere blev sendt hjem.

/ritzau/