Regeringen lægger igen op til at sløjfe bredbåndspulje

Igen i år er bredbåndspuljen på omkring 100 millioner kroner i fare for at blive sløjfet på finansloven.

Det fremgår af regeringens forslag til finansloven for næste år, som bliver præsenteret mandag.

Bredbåndspuljen har siden 2016 hjulpet borgere med at få hurtigere internet i tyndt befolkede områder. Der hvor teleselskaberne ikke har haft tilstrækkelig kommerciel interesse til at rykke ud.

Allerede sidste år var bredbåndspuljen på vippen. Den dengang nyligt tiltrådte S-regering havde ikke inkluderet puljen i sit forslag til finansloven for i år.

Efter forhandlingerne om finansloven endte bredbåndspuljen dog med at blive bevaret i aftalen om finansloven, som blev indgået mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Bredbåndspuljen blev etableret af den daværende V-regering sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Puljen var dengang på 200 millioner kroner.

Bredbåndspuljen har undervejs været kritiseret for ikke at komme mennesker i yderområderne til nok gavn.

Landdistrikternes Fællesråd kritiserede i de første par år med bredbåndspuljen, at for mange af pengene gik til projekter i hovedstadsområdet. Og imens fik nogle landområder ikke gavn af puljen til at etablere hurtigere internet.

Senere blev puljen mere målrettet de tyndt befolkede områder.

Landdistrikternes Fællesråd kalder det en “katastrofe”, hvis bredbåndspuljen ikke bliver videreført på finansloven.

Formand Steffen Damsgaard siger, at coronakrisen og nedlukningen netop har vist, hvorfor god bredbåndsforbindelse er vigtigt.

– Da Danmark lukkede ned, skulle alle, der kunne arbejde hjemmefra, gøre det. Det kan man jo i manges tilfælde kun, hvis der er en hurtig forbindelse.

– Netop for at gøre det muligt at bosætte sig i hele landet og arbejde rundt omkring, er den digitale infrastruktur afgørende, siger han.

I februar sidste år viste Energistyrelsens kortlægning af udbredelsen af bredbånd for 2018, at der især var sket fremgang i yderkommunerne.

81 procent af yderkommunernes borgere og virksomheder havde på det tidspunkt adgang til hurtigt internet. Det var en stigning på 18 procent i forhold til 2015.

/ritzau/