Regeringen vil fortsætte med at tage pas fra fremmedkrigere

Regeringen vil videreføre den lov, der giver udlændinge- og integrationsministeren ret til administrativt at tage statsborgerskabet fra fremmedkrigere. Loven, der blev hastebehandlet sidste år, står til at udløbe 1. juli 2021.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

– Regeringen vil gå langt for at undgå, at fremmedkrigere vender tilbage. Vi taler om mænd og kvinder, der har begået eller støttet uhyrlige forbrydelser, og som har forrådt det danske samfund.

– Derfor skal loven naturligvis gøres permanent, og jeg håber på bred opbakning i Folketinget, skriver fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S).

Ifølge ministeriet har fem personer administrativt fået frataget deres statsborgerskab, siden loven trådte i kraft. Yderligere fire sager er under behandling.

Loven om administrativ fratagelse af fremmedkrigeres statsborgerskab blev vedtaget sidste år efter en hastebehandling. Derfor blev den vedtaget med en solnedgangsklausul, der betyder, at loven har en udløbsdato.

Loven blev stærkt kritiseret for potentielt at være i strid med en række konventioner og for at være et brud med grundlæggende retsprincipper i Danmark.

I december sagde Christian Brown Prener, ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitets juridiske institut, til Folketingets retsudvalg:

– At fratage et individ dets statsborgerskab er et yderst kontroversielt tiltag, der fjerner borgerlige og juridiske rettigheder.

– Det er et indgreb, der i sin ekstremitet, set i retsteoretisk perspektiv, kun kan sammenlignes med dødsstraf.

Han fremførte derudover en række kritikpunkter. Blandt andet at folk bliver straffet med tilbagevirkende kraft, straffen er administrativ og altså ikke tildelt af den dommer og de ramte bliver adviseret i e-Boks.

Da loven blev vedtaget blev det påtalt, at den potentielt brød en stribe konventioner. Det afviste ministeriet dog i lovteksten.

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, er fortsat skeptisk over for loven.

– Vi mener grundlæggende, at personer skal have deres sag behandlet af en dommer og ikke på ministerens skrivebord. Specielt mod noget, der er så indgribende, som at få frataget sit statsborgerskab.

– Men vi ser gerne på erfaringerne fra loven og lytter. Men det må være domstolene, der behandler den slags sager, så statsborgere kan få lov til at forsvare sig efter de almindelige principper, som en retsstat bygger på, siger han.

/ritzau/