Vermund afgiver flere ordførerskaber til partikolleger

Nye Borgerlige har på et gruppemøde tirsdag besluttet at rokere rundt på titlerne i den fire mand store folketingsgruppe.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, bliver afløst af partikolleger på posten som gruppeformand, ligestillingsordfører og kirkeordfører.

Foruden titlen som formand beholder Pernille Vermund posten som udlændingeordfører, retsordfører og ordfører for det danske mindretal. Hun er desuden partiets politiske ordfører.

Årsagen til omrokeringen af ordførerposter er, at Vermund ønsker mere tid til at varetage formandsposten i partiet.

/ritzau/