R og SF vil have domstole ind i politiforhandlinger

De danske domstole har længe været under pres, og sagsbehandlingstiden er steget. Det er sket, i takt med at politiet gennem årene har fået flere ressourcer og derfor sender flere sager videre til domstolene.

Derfor mener flere partier, at ressourcer til domstole og Kriminalforsorgen – der driver landets fængsler – må være et tema i tirsdagens forhandlinger om en politireform.

– Jeg har tænkt mig at bringe spørgsmålet op om, hvordan flere ressourcer til politiet påvirker domstolene og Kriminalforsorgen.

– Det nytter jo ikke noget at give ressourcer det ene sted, og så er der ikke kapacitet i næste led til at fuldføre sagerne. Det betyder jo, at ofrene stadig skal vente på retfærdighed, hvis domstolene ikke kan følge med, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mens De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard siger:
– Vi kommer til at tage det op under forhandlingerne. Udspillet indeholder jo – efter pres fra os – et løft til anklagemyndigheden. Så vi skal selvfølgeligt se på, hvilke konsekvenser det har for domstolene, så vi ikke skaber flaskehalse andre steder i systemet.

I maj fortalte Domstolsstyrelsen, der administrerer domstolene, at sagsbehandlingstiden for nævningesager var steget til seks måneder og 12 dage i 2019.

– Vi kan se, at vi de seneste år har oplevet en meget stor tilgang af særligt straffesager. Særligt er nogle af de tunge sager steget i antal – det er nævningesager og domsmandssager, sagde direktør i Domstolsstyrelsen Kristian Hertz på det tidspunkt.

De Radikales Kristian Hegaard mener, at situationen hos domstolene er alvorlig.

– Domstolene har for nylig udgivet en undersøgelse, hvor de selv siger, at de er presset. Og at der ikke skal meget mere til, inden det kan gå ud over retssikkerheden.

– Normal gør dommere ikke det store væsen af sig, så når de siger noget, er der noget om snakken. Så vi kommer til at skulle tage højde for domstolene uanset hvad. Og det kommer vi til at tage op allerede nu, siger han.

/ritzau/