Politiforbundet efterlyser flere nye politiansættelser

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt ærgrer sig over antallet af nye politifolk i regeringens politiudspil mandag eftermiddag.

Udspillet lægger op til, at der ved udgangen af 2022 skal være 300 flere betjente. Claus Oxfeldt havde gerne set 300 betjente om året i ti år.

– Antallet er jeg ærgerlig over.

– Siden 14. og 15. februar 2015, hvor vi havde et terrorangreb, har politikere på Christiansborg jo over en bred kam indset, at politistyrken ikke er dem, vi skal være, siger han.

Claus Oxfeldt oplyser, at det har været Politiforbundets ønske, at man skal have 300 nye betjente om året i en tiårig periode.

/ritzau/