Vidne på medhør: Vi blev bedt om at adskille alle asylpar

En kontorchef i Udlændingestyrelsen blev noget overrasket 10. februar 2016, da ministeriet i et telefonopkald bad om få adskilt alle asylpar uden undtagelse, hvis den ene var mindreårig.

Det siger kontorchef Ditte Kruse Dankert, da hun fredag vidner i Instrukskommissionen, der er nedsat for at gennemgå sagen, hvor asylpar blev adskilt, hvilket har vist sig at være ulovligt.

Det var hendes kollega og afdelingschef Lene Vejrum, der modtog to opkald fra ministeriet. Men jurist Ditte Kruse Dankert husker, at hun overhørte en del af det andet opkald.

– Jeg husker, at Lene også er lidt paf over meldingen. Det var en svær situation, siger Ditte Kruse Dankert.

Det var afdelingschef i ministeriet Line Skytte Mørk Hansen, der ringede med en besked om, at alle par skulle adskilles, hvis den ene var mindreårig, ifølge de to chefer i styrelsen. Det får Dankert at vide af Vejrum.

– Det er min erindring, at jeg allerede på det tidspunkt har hørt fra Lene, at hun har snakket med Line, og at pressemeddelelsen er ordningen, den er instruksen. Så vi skal i gang, og vi skal adskille alle, siger Ditte Kruse Dankert.

Line Skytte Mørk Hansen har dog i sin vidneafhøring understreget, at hun gjorde særskilt opmærksom på, at loven skulle følges i telefonopkaldet.

Lene Vejrum beder samme dag i 2016 og senere om at få yderligere retningslinjer, men sætter gang i at orientere om, at alle par skal adskilles uden undtagelse.

– Vi tænker stadigvæk, at der må komme noget mere til det her. Det er måske lidt naivt. Da pressemeddelelsen kommer, tænker vi, at der må komme nogle juridiske retningslinjer eller en vejledning til os, siger Ditte Kruse Dankert.

Hun bliver fredag spurgt til, om hun ikke har følt en forpligtigelse til at råbe op, når det er på kanten til det lovlige.

– Vi tænker, at vi må komme med nogle konkrete sager foldet ud med oplysninger, siger hun.

De to chefer i styrelsen bliver altså enige om at forelægge sager, hvor de ikke ville foretage adskillelse, selv om det netop var, hvad de havde fået besked på.

Men de var nødt til at orientere om, at der skulle ske adskillelse.

– Der var ikke mandat til at kommunikere noget andet udadtil. Vi måtte gå i gang med det og forsøge at rejse sager, hvis der var nogen overfor departementet. Jeg tror stadig, vi troede, vi kunne komme i en form for dialog, selv om der var en oppisket stemning, siger Ditte Kruse Dankert.

Det fører til, at de forelægger fem sager, hvor styrelsen mener, det er ulovligt at foretage adskillelse. Den umiddelbare tilbagemelding var, at ministeriet var enig i, at det ville være ulovligt i to af de fem sager.

22. februar samles de tre sammen med en række andre til et møde i ministeriet, hvor personerne fra styrelsen har en del spørgsmål, men det går op for dem, at de selv skal komme med oplæg til retningslinjer.

– Vi får et andet mindset, fordi vi kan se, at vi skal hjem og selv skrive retningslinjer. Jeg kan ikke huske en substantiel drøftelse af ordningen, siger Ditte Kruse Dankert.

Det kunne hun dog et år senere ifølge en intern e-mail, hvor hun skriver, at repræsentanter fra ministeriet ikke var i tvivl om, at alle kunne adskilles.

/ritzau/