Regeringen vil give mindreårige lov til juridisk kønsskifte

Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) kommer nu med en række bud på, hvordan vilkårene kan forbedres for lgbt-personer, og et af tiltagene er muligheden for juridisk kønsskifte for personer under 18 år.

Som loven er i dag, skal man være fyldt 18 for juridisk at skifte køn.

Regeringen foreslår en ordning, hvor børn og unge under 18 år for mulighed for at ændre deres juridiske køn efter samme ordning som folk over 18.

Der er i regeringens forslag ikke en nedre aldersgrænse for, hvor gammel man skal være for at få muligheden for juridisk kønsskifte. Er man under 15 år, kræver det dog forældrenes samtykke.

Ifølge regeringen skal mindreårige, der vil skifte juridisk køn, dog have ”alderssvarende juridisk rådgivning”. Det skal sikre, at beslutningen træffes på et oplyst grundlag.

Ministeriet skønner, at der vil være tale om cirka 100-200 børn og unge om året.

Mogens Jensen siger, at det kan give ar på sjælen, hvis man som barn eller ung ikke har det juridiske køn, man føler sig som.

– Børn og unge har det svært, hvis de oplever, at de ikke har det køn, de er født med. Ens cpr-nummer bestemmer mange steder, hvordan man bliver behandlet – for eksempel på biblioteket. Det giver nogle unødvendige ar på sjælen, og det vil vi lave om, siger han.

Han tror på, at forældrene sammen med barnet kan finde ud af, hvad der er bedst.

– Jeg har tillid til, at forældrene sammen med deres barn er de bedste til at afgøre det her.

– Samtidig skal man huske på, at det er meget få børn, hvor ønsket om kønsskifte fremkommer tidligt. For de fleste er det først i puberteten, at det bliver et spørgsmål.

Rent praktisk skal muligheden for juridisk kønsskifte til mindreårige gives ved at ændre cpr-loven.

I Norge har mindreårige lov til at foretage juridisk kønsskifte. Det har de haft siden 2016, og her er kravet, at man er fyldt seks år.

I regeringens plan foreslås der i øvrigt, at refleksionsperioden på et halvt år ved juridisk kønsskifte for personer over 18 år afskaffes.

Desuden skal det blandt andet være muligt at få et X i sit pas, hvis man er interkønnet (person med tvetydigt køn, red.) eller en person, der ikke fast identificerer sig som værende mand eller kvinde.

/ritzau/