OVERBLIK: Regeringen regner med 22.000 på tidlig pension i 2022

S-regeringen har tirsdag fremlagt sit udspil til en ret til tidlig pension ved et pressemøde i Horsens.

Det sker, mere end halvandet år efter at Socialdemokratiet fremlagde sin ambition om at lave retten til tidlig folkepension. Det blev partiets store slagnummer forud for folketingsvalget i juni sidste år.

Her er hovedpunkter fra tirsdagens udspil fra regeringen:

* Modellen er baseret på objektive kriterier, så man skal ikke visiteres eller vurderes til ordningen om tidlig pension.

* Retten til at gå tidligt på pension baseres ud fra, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, når man fylder 61 år.

* Hvis man som 61-årig har været på arbejdsmarkedet i 44 år, har man ret til at gå på pension tre år før folkepensionsalderen.

* Har man været på arbejdsmarkedet i 42 eller 43 år, har man ret til at gå på pension henholdsvis et og to år før folkepensionsalderen.

* Perioder med barsel, deltidsarbejde og dagpenge tæller også med i optjeningsperioden.

* Regeringen vurderer, at 38.000 personer i 2022 vil have mulighed for at benytte ordningen.

* Regeringen skønner med betydelig usikkerhed, at 22.000 personer vil benytte retten til tidlig pension i 2022. Af disse forventes 6000 at komme fra beskæftigelse, mens den resterende del kommer fra efterløn og andre overførselsindkomster.

* Personer, der opfylder kravene, kan hver måned få 13.550 kroner før skat i tidlig pension. Beløbet nedsættes, hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner.

* Man kan supplere det månedlige beløb med udbetalinger fra sin egen pensionsopsparing, uden at ydelsen bliver sat ned.

* Det bliver muligt at arbejde og tjene op til 24.000 kroner før skat om året, uden at ydelsen bliver sat ned.

* Regeringen vurderer, at retten til tidlig pension kommer til at koste cirka tre milliarder kroner årligt.

* På grund af coronakrisen vil regeringen de første år bruge af det økonomiske råderum til at finansiere retten til tidlig pension. Fra 2023 skal ordningen finansieres ved at tilbagerulle skattelettelser og ved at opkræve et større bidrag fra den finansielle sektor.

Kilde: Regeringen
/ritzau/