OVERBLIK: Forslag om tidlig pension bygger på syv principper

Socialdemokratiet fremlagde i januar sidste år første gang et forslag om en ret til tidlig folkepension.

Tirsdag vil partiet, som siden juni sidste år har siddet i regering, præsentere sit udspil om det samme, efter at coronakrisen i en periode satte projektet på pause.

Her er partiets syv grundlæggende principper fra sidste år samt et overblik over, hvordan Socialdemokratiet dengang ønskede at finansiere ordningen.

* De syv principper:

– Den nye rettighed skal rettes mod de personer, som er mest nedslidte, uanset om det er fysisk eller psykisk nedslidning.

– Den nye rettighed målrettes personer, som har været mange år på arbejdsmarkedet og tidligt begyndte at arbejde.

– Der skal være tale om en egentlig rettighed. Derfor baseres den nye rettighed på objektive kriterier.

– Den nye rettighed skal kunne tilfalde mænd og kvinder ligeligt, selv om de typisk har forskellige arbejdsliv. Det er helt afgørende, at perioder med barsel eller deltid ikke står i vejen for, at man kan få gavn af ordningen.

– Mennesker, der ikke er direkte omfattet af rettigheden, men som på anden vis er nedslidte, har nedsat arbejdsevne eller fysiske eller psykiske gener, skal kunne visiteres til tidlig folkepension.

– Det nye pensionssystem skal være simpelt og overskueligt for alle. Den enkelte skal varsles i god tid, så man kan nå at indrette sig efter de nye forhold.

– Den tidlige folkepension skal være samfundsøkonomisk ansvarlig, og der afsættes tre milliarder kroner årligt til den.

* Finansiering:

– Halvdelen af pengene findes ved blandt andet at fjerne muligheden for, at virksomheder kan fratrække meget store lønninger og tilbagerulle skattelettelsen på meget høje aktieindkomster.

– Desuden findes en del af pengene også i et tidligere socialdemokratisk udspil med titlen “Danmark er for lille til store forskelle”.

– Den anden halvdel af de tre milliarder kroner skal findes ved, at der skal indføres et ekstra såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor.

– Det kan være en særlig skat på meget store overskud på grund af overdreven spekulation.

– Eller det kan være en balanceskat, der vil ramme de finansielle institutioner, som pumper deres investeringer op gennem låntagning.

Kilde: Socialdemokratiet.

/ritzau/