BLÅ BOG: Joachim B. Olsen var hos Liberal Alliance i et årti

Tidligere folketingsmedlem Joachim B. Olsen har meldt sig ud af Liberal Alliance for at blive politisk kommentator på Ekstra Bladet.

Senest har han arbejdet som konsulent for partiet.

Læs mere om den tidligere kuglestøder og LA-profil her:

Navn: Joachim Brøchner Olsen.

Alder: 43 år.

Fødested: Født 31. maj 1977 i Aalborg.

Søn af: Pensioneret plejer Vagn Edward Olsen og pensioneret sygeplejerske Inge Brøchner Pedersen.

Uddannelse: Historiestudier ved University of Idaho, USA, (1999-2002).

Karriere:
* 2002-2009: Professionel atletikudøver. Vandt som kuglestøder medaljer ved både VM, EM og OL, herunder EM-guld i 2005, OL-sølv i 2004 og VM-bronze i 2006.

* 2009-2011: Selvstændig.

* 2011-2019: Folketingsmedlem for Liberal Alliance i Københavns Omegns Storkreds. Stillede første gang op som kandidat for partiet i 2010.

* 2019-2020: Politisk konsulent i Liberal Alliances politisk-økonomiske sekretariat.

* 2020-: Politisk kommentator på Ekstra Bladet.

Civilstand: Gift med Karen Westergaard. Sammen har de børnene Marcus og Victoria.

Kilde: Folketinget.

/ritzau/