Aftale om genåbningens fase 4 er på plads

Folketingets partier har fredag aften indgået en aftale om genåbningens fase 4.

Partiernes ordførere er trådt ud af forhandlingslokalet cirka klokken 22.00, hvor aftalen præsenteres.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyser, at forsamlingsforbuddet på 100 personer opretholdes. Seksdagesreglen for turister bortfalder.

Aftalen om fase 4 kommer, efter at partierne onsdag forhandlede i ti timer uden at komme frem til en aftale. Torsdag tog de en pause, og fredag genoptog partierne så forhandlingerne klokken 16.00, som blev afsluttet klokken 22.00.

/ritzau/