Ellemann ansætter ny rådgiver med mange års erfaring fra Venstre

Formanden for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, har ansat en ny særlig rådgiver, efter at den tidligere rådgiver Jesper Kraft er fratrådte sin stilling mandag.

Det skriver Venstre i en pressemeddelelse.

V-formandens nye rådgiver er Rasmus Bebe, som har arbejdet for partiet i mange år. Blandt andet som særlig rådgiver for Tommy Ahlers (V), da han var uddannelses- og forskningsminister.

– Jeg ved fra vores tætte samarbejde i de år, hvor Rasmus var klyngeleder hos Venstre på Christiansborg, at han er dygtig til at bygge bro mellem det politiske, strategi og kommunikation, udtaler Jakob Ellemann-Jensen.

– Jeg ser frem til at få ham om bord som en del af det team, der skal vinde Statsministeriet tilbage.

/ritzau/