Heunicke og Bramsen får næse i respiratorsag

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) får næse i sagen om Danmarks tilbud om ældre respiratorer til Italien.

Det siger Venstres Jan E. Jørgensen efter samråd.

Det er selv om de to ministre på samrådet har beklaget sagen.

De Radikales Sofie Carsten Nielsen begrunder næsen i respirator-sag til Magnus Heunicke og Trine Bramsen sådan:

– Stor respekt for den helt åbenlyse beklagelse af både processen og beslutningen. Men vi skriver altså den 26. juni i dag. Der skulle meget lang tid til, før man kunne erkende denne fejl. Derfor udtaler vi også kritik, siger hun.

/ritzau/