Mette Frederiksen udskyder bryllup igen

Statsminister Mette Frederiksen (S) udskyder endnu en gang sit bryllup, der skulle have været afholdt i juli.

Det sker, fordi hun skal deltage i et topmøde i EU-regi.

Det skriver hun på Facebook.

– Jeg glæder mig så meget til at blive gift med den her fantastiske mand. Men helt let skal det åbenbart ikke være, og nu er der indkaldt til Rådsmøde i Bruxelles lige præcis den lørdag i juli, hvor vi havde planlagt bryllup.

– Øv. Men jeg skal jo passe mit arbejde og varetage Danmarks interesser. Så vi må endnu engang ændre planer, skriver statsministeren på Facebook.

/ritzau/