Flertal presser regeringen til at omdanne Øresund til nationalpark

Øresund skal omdannes til nationalpark.

Det mener et flertal udenom regeringen forud for et samråd torsdag om udledningen af urenset spildevand.

Det skriver Berlingske.

Det er De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative, Alternativet, Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som i et brev til miljøminister Lea Wermelin (S) skriver, at flertallet ser Øresund omdannet til nationalpark.

Meldingen kommer efter sag om udledning af 290 millioner liter urenset spildevand i Øresund på fem dage.

/ritzau/