Venstre og Radikale rejser krav om grønne CO2-afgifter

Forureneren skal betale, og derfor skal der indføres en ny afgift på CO2 i Danmark.

Det var en af de centrale anbefalinger i Klimarådets rapport, som blev offentliggjort, kort før coronakrisen lukkede Danmark ned.

Nu stiger muligheden for, at en CO2-afgift bliver indført i Danmark. Mens partierne bag klimaloven forhandler og forsøger at nå en klimaaftale i weekenden, er Venstre og De Radikale gået sammen om at rejse kravet om en CO2-afgift.

– Det er et nødvendigt og vigtigt værktøj for at nå målsætningen om 70 procents reduktion i CO2-udledningen i 2030. Vi kommer ikke i mål, hvis ikke vi tager fat i en grøn skattereform, siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

De to partier ønsker konkret, at der i forbindelse med klimaforhandlingerne skal træffes en “principbeslutning” om en grøn skattereform. Den skal blandt andet indføre en “ensartet” og “effektiv” CO2-afgift, der som udgangspunkt gælder alle brancher.

For at nå målet om 70 procents reduktion i 2030 vurderer Klimarådet, at en drivhusgasafgift bør ligge på 1500 kroner per ton i 2030.

Det er “noget højt”, mener Jakob Ellemann-Jensen, mens Morten Østergaard “ikke er skræmt” af klimarådets anbefaling. De Radikales leder siger:

– Den beslutning behøver man ikke træffe nu, for nøglen er bare, at afgiften skal være så høj, at det kan betale sig at tage det grønne valg frem for det sorte valg. Derfor skal den ikke nødvendigvis stige her i starten, men det skal den gøre gradvist frem mod 2030, siger Morten Østergaard.

De to partier har som mål, at reformen samlet set ikke skal flytte arbejdspladser ud af Danmark. Reformen må heller ikke gøre det dyrere at være dansker eller drive virksomhed i Danmark. Det har været et af Venstres pejlemærker i flere år.

Derfor skal hele provenuet fra afgiften tilbage til danskerne og danske virksomheder.

– Hensigten er at påvirke adfærden, så vi vil give både virksomhederne og borgerne tilstrækkelig tid til at indrette sig grønt, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Spørgsmål: I siger, at pengene skal tilbage til virksomhederne og borgerne. Men hvis man sender pengene tilbage én til én, så har det vel ikke nogen effekt?
– Det er hensigten, at det skal have en effekt, så det skal ikke bare én til én tilbage. Hensigten er at animere til den grønne indsats.

Spørgsmål: Men hvis I ikke sender pengene fra afgiften én til én tilbage, så bliver det vel dyrere at drive virksomhed?

– Nej, det bliver ikke dyrere at drive virksomhed, hvis du har mulighed for at gøre det billigere gennem en grøn omstilling, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Torsdag i denne uge blev klimaloven vedtaget i Folketinget. Nu forsøger regeringen og partierne bag klimaloven at nå en sidste stor klimaaftale inden sommer.

Aftalen ventes i vid udstrækning at blive en principiel aftale. Det vil sige, at den eksempelvis kan anvise, hvor meget CO2-udledning forskellige brancher skal reducere – uden konkret at beskrive hvordan.

Reformen kan også indeholde en beslutning om, at der på et senere tidspunkt skal gennemføres en grøn skattereform med en CO2-afgift. Det har også De Konservative talt for i blå blok.

Regeringen og flere partier vil gerne have aftalen på plads senest søndag, da der mandag er afslutningsdebat i Folketingssalen. Her kan klima blive et hedt emne – især hvis der ikke er indgået en aftale endnu.

– Nu viser vi, at der er partier hen over midten, som mener, at en grøn skattereform er vigtig. Det tror jeg også, at regeringen mener, så nu bør vi kunne træffe beslutningen, siger Jakob Ellemann-Jensen.

/ritzau/