Minister efter anklage om diskrimination: Vi giver børn muligheder

En gruppe borgere går rettens vej og stævner Transport- og Boligministeriet for at have godkendt en plan om, at halvdelen af boligerne i Mjølnerparken i København skal sælges som følge af ghettopakken.

Udviklingsplanen i ghettoloven fra 2018 diskriminerer dem på baggrund af deres etnicitet, mener beboergruppen.

Men det afviser boligminister Kaare Dybvad (S).

– Der er jo de her 12 beboere ud af de cirka 1900 beboere i Mjølnerparken, som har valgt at lægge sag an mod den plan, som er vedtaget af et stort flertal i Folketinget, i kommunen og blandt beboerne.

– Det er selvfølgelig deres ret. Jeg er uenig i deres påstand, og så må domstolene jo tage stilling til det, siger ministeren.

I almenboligloven skelnes der mellem udsatte boligområder, ghettoer og hårde ghettoer.

Fælles for dem er, at de har udfordringer med eksempelvis få beboere på arbejdsmarkedet og et gennemsnitligt lavt uddannelses- eller indkomstniveau.

Hvis mere end halvdelen af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande, kan et område gå fra at betegnes som udsat til at være en ghetto.

Efter fem år på ghettolisten betegnes de som hårde ghettoer. De skal reducere antallet af almene boliger til 40 procent gennem en udviklingsplan for området.

Beboerne i Mjølnerparken hævder på den baggrund, at de bliver behandlet dårligere end folk, der bor i sammenlignelige områder, men som ikke er defineret som hårde ghettoer, alene fordi de har en lavere andel beboere med ikkevestlig baggrund.

Boligministeren bekræfter, at han støtter loven.

– Jeg stoler på Justitsministeriets vurdering af, at vi står på lovens grund.

– Den overordnede ambition, vi har bag lovgivningen, er at sikre blandede boligområder, hvor man møder hinanden på tværs af sociale og etniske skel, og hvor de børn, der vokser op i Mjølnerparken og Tingbjerg, får de samme muligheder som alle andre i København.

– Den står vi fuldstændig ved, siger Kaare Dybvad.

Boligselskabernes Landsforening (BL), der er en interesseorganisation for cirka 530 boligorganisationer, opponerede mod loven, da den blev fremlagt i 2018. Siden er den vedtaget med et bredt politisk flertal.

Direktør i BL Bent Madsen ser frem til, at der på et tidspunkt kommer en afklaring af eventuelle usikkerheder i loven, der har til formål at bekæmpe parallelsamfund.

– Vi følger denne her sag og selvfølgelig med meget stor interesse, siger han.

Han ønsker ikke at give et bud på, hvad sagen kan få af betydning for andre hårde ghettoer på sigt.

/ritzau/