Ida Auken vil tage orlov fra Folketinget på grund af stress

De Radikales Ida Auken vil tage orlov fra Folketinget på grund af stress.

Det skriver hun på Facebook.

– Jeg har de seneste uger været sygemeldt på grund af overbelastning og stress.

– Årsagen er, at jeg, som mange andre mennesker i vores samfund, har kørt i et for højt tempo i for lang tid.

– Derfor har jeg nu besluttet at søge om orlov fra Folketinget, så jeg kan blive rask igen. Målet er at vende tilbage med nye kræfter og nyt mod, skriver hun.

41-årige Ida Auken er klimaordfører for De Radikale, og hun har tidligere været miljøminister.

/ritzau/